Historie

Resenbro.eu

I

Man kan datere aktivitet ved Resenbro tilbage i 1137. Det har været i form af ålegård. Her har været sejlløb gennem Resenbro Ålegård i en bredde af 14 fod (1 fod er 30,48 cm). Ålegårde har været placeret flere forskellige steder helt op til 1916.


Tilbage i tiden nævnes et par enlige huse "Resenbrohuset" og "Krudhuset". Resenbrohuset var bolig for brovagten, som skulle opkræve bropenge af de vejfarende og sørge for broens vedligeholdelse. Han fik brokorn fra sognene langt inde i landet, men det var så som så med vedligeholdesen, så det nogle gange godt kunne være farligt at færdes på den.


Resenbro har sikkert været det ældste overfartssted over Gudenåen. Adelsvejen fra Skanderborg til Viborg førte over Resenbro. Broen nævnes allerede i 1548. Når kongelige skulle passere broen, blev den istandsat. Den daglige vedligeholdelse var for det meste udført dårligt. Det var dog også andre farer ved at færdes på broen. Brovagten kunne også være en fare for de, der skulle over broen, således da Thomas Sørensen var brovagt. Thomas Sørensen havde tjent kongen som rytter ved livgarden i 36 år og havde været i mange felttog rundt i Europa og er blevet såret både i hovedet og kroppen og har fra det lange vilde soldaterliv en trang til druk, slagsmål og andre voldeligheder. Han får af kongen bestallingen som brovagt ved Resenbro som belønning for lang tjeneste. Det viser sig snart, at han drikker meget og har en truende adfærd, der gør at folk er bange for at passere broen. Han har tit delirium og er da helt uregerlig. Det ender med, at han mishandler sin kone og dræber en kone fra Gødvad. Han bliver da også dødsdømt ved retten i Skanderborg.

Dommen blev udført på "Rethøw" som kan ses den dag i dag. Der var mange mennesker som overværede halshugningen og hans hoved blev sat på en stage med ansigtet ned mod hans "smugkro" og broen.


Resenbrohuset brændte 1739 og blev af kongen opført igen. Krudhuset har ligget mellem Resenbro og skoven. Hvor navnet stammer fra vides ikke, men har sikkert været beboet af dyrevogtere som har passet på at krybskytter ikke skød kongens dyr. Huset brændte 1772 og blev vistnok igen opbygget i Skjellerup.


De første huse i Resenbro har været kroen. Kroen blev indrettet i en bygning fra 1700-tallet i 1842. I 1860 nedbrændte kroen og blev genopbygget og bestod som kro indtil den nedrives i 1990. "Stenhuset" som stadig findes er også én af de første huse i Resenbro.


I 1908 opføres jernbanen til Langå. Herefter begynder man at bygge huse langs vejen som går mod Voel.


Pramfarten:

i 1807 lykkedes det den daværende ejer af Silkeborg Gods, H.P. Inderslev, at få realiseret en plan om at gøre Gudenå til vandvej for pramme fra Silkeborg til Randers.

Han fik regeringens tilsagn om et lån i godset på 100.000 rigsdaler, mod at han lod Gudenåen oprense fra Silkeborg til Bjerringbro og en sti anlægges langs åen, hvor hestene, der skulle trække prammene op mod strømmen, kunne gå.

Trækstien gik snart fra den ene åbred til den anden, så hestene måtte svømme over. Vandstanden var som i dag varierende og nogle broer var lave.

I årene 1851-59 blev der foretaget store forbedringer swom øgede pramfarten. Speciet strækningen Silkeborg til Kongensbro blev der rettet sving og bugtninger. Broer hævet og ålegårde nedlægges med undtagelse af Resenbro, der blev ombygget, så den ikke længere hindrede gennemsejlingen. Trækstien blev anlagt på den side som den er i dag. På grund af stigende vandstand i åen er trækstien hævet 2016/17.






                               Resenbro Kro nedrives februar 1990                                                                              Stenhuset anno 2001